Clara er freelance sceneinstruktør og underviser. Hun underviser pt. ved Teater- og performancestudier på Københavns Universitet, og hun udbyder bl.a. workshops i, hvordan man kan anvende kroppen som materiale i scenekunstneriske processer.
Clara har stor interesse i og erfaring med at forene det fysiske teater med musikdramatiske formater, og hun fokuserer i sin undervisning på, at den enkelte træner sin selvstændighed som performer og oparbejder en bevidsthed om sine udtryksmæssige styrker.