Operaforløbet tilbyder teknisk og kunstnerisk udvikling i musikdramatik. Der undervises i basal drama, scenisk nærvær og stil.

Hvert år opsætter vi en opera efter at have arbejdet teknisk og kunstnerisk i et længere forløb. Der afholdes åben audition og herefter sættes det bedst mulige hold.  Vi afholder prøver hver onsdag – og enkelte weekends. I slutningen af forløbet  har vi get-in på teatret og da mødes vi hver dag. Projektet løber fra marts til og med september: Da det er et undervisningsprojekt koster det 400 kr om måneden at deltage.

Vores næste opera projekt Er Poppeas Kroning af Monteverdi og starter i marts 2025.

Projektet indledes med audition d. 11/3 kl. 16.00 – 18.00 – åben for alle unge mellem 16- 30 år og efter casting har vi opstart med repetition og fysiodrama.
Disse lektioner efterfølges af musikdramatiske prøver, så du skal som deltager være parat til at øve dig hjemme og lære udenad, så du kan deltage i prøverne. Prøverne ledes af vores allesammens Beck og pianist Aleaxander Einarson. Fysiodrama varetages af Clara Marie Tange.

Prøverne finder sted om tirsdagen fra 18.30 – 21.30 på DKDM og starter i slutningen af marts og fortsætter frem til september, hvor vi afslutter med 3 forestillinger i teatersalen på Rentemestervej i Nordvest.

Da projektet er et udviklings- og undervisningsforløb koster det 400 kr at deltage pr. måned. Det er muligt at få faktura på at have betalt, hvis man kan trække det fra i skat eller få det betalt andetsteds.

Tilmelding:

Du tilmelder dig ved at trykke deltager på denne begivenhed og udfylde følgende online formular: Tilmelding

Herefter vil du modtage en bekræftelse på din tilmelding og en personlig tid. Du bedes venligst melde afbud til Sceneklar, hvis du ikke ønsker at bruge tiden alligevel.

Til audition skal du synge en arie fra Poppea og en fritvalgt monolog. Efter tilmelding her på begivenheden og via det elektroniske link vil du få tilmeldt noder til de arier, der kan vælges imellem og få din personlige tid. Til audition sidder Beck, Alexander Einarsson (pianist) og Christina Falk Nielsen (leder af Sceneklar). Sceneklar varetager udgifterne til audition, det er derfor gratis at deltage.